onsdag den 5. november 2014

Om "Det fælles tredje", relationsformer og omsorg

”Det fælles tredje”

Den danske psykolog og debattør Benny Lihme har udviklet teorien om ”det fælles tredje”.
“Det fælles tredje” opstår hvor to eller flere (op til 4-5 personer) er sammen om en aktivitet/opgave. Et af grundprincipperne i teorien er, at aktiviteten har begges interesse. Derigennem kan skabes et rum med mulighed for at der kan opstå et fællesskab. Den enkelte deltager kan her fremstå som såvel individ og som deltager i gruppen.
Det fælles tredje kan være katalysator for videreudviklingen i relationen.





”Det fælles tredje” på PAU13


 Hvad er specialpædagogisk arbejde?

Den socialpædagogiske opgave kan beskrives som brobygning mellem omgivelserne og den unge / voksne. Det socialpædagogiske arbejde tager sit udspring i hverdagslivet, relationer og omsorg.

Hverdagsliv begrebet er en måde at tale om livet, det almindelige, alt det vi foretager os uden at registrere det. Det at sætte hverdagslivet i centrum, gør den unge / voksne i stand til at forstå hverdagens betingelser og den unges / voksnes egen håndtering af disse betingelser.

Flemming Andersen beskriver i hovedtræk hvad relationsarbejde indeholder, han siger;
"Hovedformålet med det pædagogiske relationsarbejde er at etablere en produktiv og kvalificerende relation til eleven/ klienten. Alle andre "professionelle" vil kunne sætte andre operationelle formål med deres arbejde, men det pædagogiske arbejde har den kvalificerende relation som formål, mål og middel.

Det pædagogiske relationsarbejde må tage afsæt i den kendsgerning at de relationer som et barn normalt udvikler sig i og under, repræsenterer en bevægelse fra det jeg har kaldt en asymmetrisk (uafhængig) relation, over en symmetrisk (uafhængig) relation til en komplementær (gensidig) relation afbrudt af korte perioder af symbiotiske relationer"



Der er en dobbelthed i det at arbejde med relationer, jeg skal til hver en tid, give den unge / voksne muligheden for både at være autonom og afhængig, - at kunne tage styringen og kunne træde tilbage.

Det er vigtigt at anerkende magten som et grundvilkår i det pædagogiske arbejde. Jeg vedkender mig min magt i relationen og forvalter den ydmygt.

Omsorgsarbejdet er en betydningsfuld del af det socialpædagogiske arbejde. Med udgangspunkt i Per Nygren, kan omsorgen opdeles i tre forskellige former for omsorg.

Behovsomsorg: at drage fysisk omsorg for den unge / voksne er den mest basale form for omsorg, mad, søvn, struktur på hverdagen, hygiejne, tøj o.a. Hvis disse omsorgsbehov ikke bliver dækket bliver andre forsøg på at drage omsorg utroværdige.

Udviklingsomsorg: støtte den unge / voksne til at udvikle sig emotionelt, socialt, fysisk / motorisk og kognitivt

Opdragelsesomsorg: Den unge / voksne har, til tider behov for opdragelse i form af at lære hvordan man begår sig i sociale fællesskaber og hvordan man får tilfredsstillet egne sociale behov på en acceptabel måde. Jeg giver på bedst mulig vis den unge / voksne muligheder, skaber rammer for udvikling, sætter grænser og videregiver holdninger, normer og værdier som den unge / voksne kan bruge til at danne egne holdninger og værdier ud fra. Jeg er rollemodel og identifikationsobjekt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar