Lommefilm fra PAU13

Se her og få dig en oplevelse:

https://www.youtube.com/watch?v=a1gYj3KoUhc

https://www.youtube.com/watch?v=VBxuJI-dooc

https://www.youtube.com/watch?v=hS6xgiujt_g

https://www.youtube.com/watch?v=F4C4gqvuHf4

Lommefilm om trivsel på SOSU-skolen

Vi arbejder med genren lommefilm og bruger http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning og http://www.storyboardthat.com som værktøjer.

Se evt. https://www.storyboardthat.com/portal/storyboards/kirsten-viborg/class-storyboard/test

Temaet i lommefilmene er trivsel på SOSU-stv.

Vi deler filmene med resten af skolen via QR-koder ophængt rundt omkring på skolen.

http://qr.2d-koder.dk

En smagsprøve på Aminas Breve

Uddrag fra bogen: Aminas Breve af Thomas Bengtson

Kapitel 3

HOVEDBANEGÅRDEN SUMMER AF mennesker, lugter af snavs, tis og røg. Her er flere folk nu, end da jeg plejede at komme her. De hjemløse er blevet mere tydelige og er i dårligere stand. Hovedbanegården var altid et godt sted at gå hen når det regnede, eller hvis man ville møde nogen at dele en joint med. Her kunne man sidde hele dagen og spytte i en kop kaffe fra McDonald's. Og hvis man havde lyst til piller eller fed, kunne man få alt nede på Istedgade. Jeg tog ikke meget af den slags, jeg behøvede det ikke, jeg var let nok i hovedet i forvejen.
    Jeg trækker kufferten efter mig, må gå uden om unge backpackere og folk med weekendtasker. Et par gange får jeg stukket en hånd i hovedet og bliver spurgt om penge. Jeg køber en pakke cigaretter i en kiosk på banegården. Min første smag af frihed bliver at slippe for det hjemmerullede helvede. Jeg kommer ud af banegårdens hovedindgang og går op mod Vesterbrogade. Jeg er ikke sikker på hvad for en bus jeg skal ha' og prajer en taxa. Jeg giver taxachaufføren adressen. Han er heldigvis ikke snakkesalig, passer bare sin kørsel. En stor fed fyr, vel i begyndelsen af halvtredserne, med en af den slags måtter med små trækugler på sædet. Ved siden af radioen har han et billede af en ung thaipige. Hun har en trøje på med røde og lyserøde striber og smiler til fotografen.

Jeg låser døren op og slæber kufferten op af trapperne. Der er langt op, øverste etage, penthouse. En dyr adresse på en sidegade til Trianglen. Jeg har ikke set min storebrors lejlighed før. Han fik den efter jeg blev indlagt. Han elsker sin lejlighed. Når han ringede på min fødselsdag, fortalte jeg altid om den medicin jeg fik, og han om hvad han havde købt af nye ting til lejligheden.
    Han er i Bruxelles i øjeblikket og skal vist være der i et stvkke tid. Jeg ved ikke helt hvad han laver, det er noget med penge, og han rejser meget. Det var ikke nemt at få nøglerne ud af ham. Jeg måtte snakke med ham i telefonen flere gange før han gik med til det. Jeg fortalte ham hvor rask jeg var blevet, at jeg var næsten helt normal nu. Og at jeg virkelig havde brug for hans hjælp til at komme ud. Han spurgte om jeg ikke kunne bo hos mor, men jeg sagde det nok ikke var godt for hendes nerver, jeg har brændt hende af for mange gange. Og ligegyldig hvor normalt jeg opførte mig, ville hun pylre om mig til vi begge to blev vanvittige. Det måtte han give mig ret i.
    Og jeg kørte på hans skyldfølelse. Jeg nævnte ikke at han kun har besøgt mig en enkelt gang i de fire år, jeg har været indlagt, men jeg kredsede om det, snakkede om ensomhed og trangen til at komme ud og se folk igen. Der skulle meget arbejde til, før hans dårlige samvittighed vandt over hans bekymring for lejligheden. Så sendte han mig nøglerne og tog til Bruxelles.
    Petterson ved selvfølgelig ikke at min bror ikke er hjemme. Mit argument over for ham var netop at min bror vil kunne give mig den støtte og opbakning jeg har brug for. Petterson havde helst set mig overført til et af de der tossekollektiver. Jeg ved der ligger et ude i Rødovre, nogle autister, nogle velfungerende skizoer og nogle mentalt handicappede der bor sammen og er fælles om at købe røde pølser og pomfritter. Hvor der er opsyn, og hvor man sørger for at de vasker sig, spiser og får deres håndfuld medicin om dagen. Jeg ville ikke havne sådan et sted. Der ville være for mange spørgsmål, for meget kontrol. Og jeg ville ikke kunne klare at vågne op om morgenen ved at udviklingshæmmede Marianne gnider sit køn op og ned af mit sengetøj.
    Til sidst købte Petterson den med den broderlige støtte.

Jeg når op for enden af trapperne og sætter nøglen i låsen. Jeg skræver hen over nogle breve og tryksager og finder lyskontakten. Entreen er smal og holdt i hvidt med et spejl i en stor stålramme. Døren til venstre fører ud til et mindre toilet, måske et gæstetoilet. Jeg fortsætter gennem entreen og åbner døren til stuen.
    Jeg bliver stående i døråbningen og må indrømme at jeg er imponeret. Stuen er stor og i flere plateauer, to trin ned til dagligstuen. Rummet er domineret af sofaarrangementet. En stor lysebrun lædersofa og to lænestole i samme dyre læder. Arrangeret rundt om et sofabord i glas, med tre eksemplarer af Wallpaper bredt ud i en vifte. Gulvet er afhøvlet, og væggene hvide med forskellige tryk i stålrammer. Der hænger et B&O-anlæg på væggen og under det et stort sort fjernsyn af samme mærke. Lamperne er PH, nye PH-lamper, ikke nogle smadrede nogen klunset på en kommuneskole. Det eneste der umiddelbart ser tilfældigt ud, er tasken med golfkøller der står lænet op ad væggen.
    For enden af stuen er der et stort vindue og en dør ud til altanen. Man må kunne se det meste af byen herfra.
    I den modsatte ende af stuen er der to trin op til det åbne køkken. Det er holdt i hvidt og metal, med en stor flødefarvet espressomaskine og køleskab i børstet stål. Spisebord med plads til seks mennesker.

Alt er smukt, alt er pænt, så pænt at støvet ikke har turdet lægge sig siden min bror rejste. Alligevel står jeg der i døråbningen og er ved skide i bukserne af skræk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver nødt til at holde fast i dørkarmen for ikke at dratte om.
    Så går det op for mig hvad der er galt. Det her er side 76 fra et eller andet livsstilsblad kopieret ned til mindste detalje. Der er ikke nogen mennesker der kan leve her. Man kan ikke spise kiks i sofaen eller gå rundt i joggingtøj om søndagen. Glasbordet har aldrig flydt med pizzabakker eller dåseøl. Det her er hvad indretningsarkitekter spiller pik til.

Jeg tager en dyb indånding. Finder smøgerne frem og tænder en. Så begiver jeg mig ned i stuen, skridt for skridt ned af trapperne og ud i rummet. For hvert skridt tager jeg et hiv af smøgen, så dybt at det river i lungerne, og puster røgen ud til alle sider, dækker så stort et område som muligt. Jeg pisser mit territorium af. Jeg lægger mig på knæ foran sofabordet og blæser røg ind under det, ser røgen bølge frem under glaspladen. Jeg ryger i sofaen, i lænestolene, spilder lidt aske på gulvet og lader det ligge. Ryger køkkenafdelingen til med en ny cigaret, blæser røg ud over hans superellipsebord med syverstolene rundt om og skodder i den store stålvask.

NB! Kapitel tre står s. 20-23 i bogen.

OPGAVER:

Skriv et referat af teksten

Lav en foreløbig karakteristik af Janus 

Beskriv miljøet


Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/aminas-breve-af-jonas-t-bengtsson

Kære elever - se et relevant interview med Yahya Hassan

https://www.youtube.com/watch?v=xV8yIobkWNE

Oversigt over lektioner ved Kirsten

Lektionsplan for hold:	PAU oktober 2014	Skole per.:	2
Fag:	Dansk og pædagogik	Blog:	moellehøj.blogspot.dk kostmotionpsyke.blogspot.dk detsansendemenneske.blogspot.dk

v. Kirsten Viborg, kirsten.viborg1@skolekom.dk

Dato	Antal lekt.	Undervisningsindhold	Forberedelse / afleveringer / bemærkninger
Tema / undervisningsforløb: Normalitet og afvigelse
31-10-14	6	Dansk: vi ser filmen Tusindfryd. Der laves filmanmeldelser af Tusindfryd (film) med udviklingshæmmede som målgruppe.

Dato	Antal lekt.	Undervisningsindhold	Forberedelse / afleveringer / bemærkninger
Tema / undervisningsforløb: Kost, motion og psyke
05-11-14	6	Dansk: vi læser artikel om stening af grise i Gellerup. Vi skriver breve fra skolen til forældrene. Vi læser uddrag af selvbiografier af Janus Bakrawi og Olav Hergel. Ser også en musikvideo med Hergel – også kendt som Sleiman. Der laves plakater for ”Superliga”. Endvidere skal der laves aktivitetsprogram og hjemmeside.
11-11-14	4	Tema: Færdiggørelse af plakater. Udfærdigelse af vision, mission for Superlige.	Individuel opgave udleveret
24-11-14	5	Tema: præsentation / program til hhv. Vædderbo og Kontaktstedet	OBS: klassemøde

Dato	Antal lekt.	Undervisningsindhold	Forberedelse / afleveringer / bemærkninger
Tema / undervisningsforløb: Det sansende menneske (fra 3.12.)
02-12-14	6	Dansk: udleverer Aminas Breve Vi arbejder med genren lommefilm og bruger http://www.storyboardthat.com som værktøj samt  http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning Se evt. https://www.storyboardthat.com/portal/storyboards/kirsten-viborg/class-storyboard/test  Vi skriver præsentationer til praktiksted.
10-12-14	4	Tema: Det sansende menneske.  GRAMMATIK OG STAVNING
15-12-14	6	Tema:
16-01-14	3	Dansk:
19-01-14	5	Dansk:
20-01-14	6	Dansk:

Valgfaget specialpædagogik i perioden 8.til 14. januar 2015.

En danskopgave

Vi deltager i denne konkurrence, så vi bruger nogle af vores dansklektioner på denne udfordring.

Etablering af klubben

1. Vision
(Dannelsesmålet)
(Klubbens opgave / mission)

2. Rammer

3. Målsætninger
Klubben skal sørge for, at den udfører arbejdet med udgangspunkt i nedenstående målsætninger:

Der arbejdes med følgende målsætninger:
1. Målsætning: Klubben er et lærings- og udviklingssted, som ruster større børn og unge til
livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, og ved at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse og job.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:

2. Målsætning: Klubben er et attraktivt møde - og aktivitetssted for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:

3. Målsætning: Klubben udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:

4. Målsætning: Klubben giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:

Aktivitetsdag i Nr. Søby Hallen mandag den 10.11.14

Aktivitetsdag i Søby Højslev hallen for sårbare unge v. Carsten

Jeg har bestilt Søby Højslev hallen mandag den 10. november fra kl. 10-12.

I skal dele jer i tre grupper og planlægge idrætsaktiviteter for tre forskellige målgrupper: 

1) unge overvægtige med psykiske problemstillinger 

2) unge kriminelle med ADHD 

3) unge asylansøgere uden dansk sprog

I skal planlægge og evaluere med udgangspunkt i 7-kanten.

Jeg har inviteret PAU14 til at være "medier" for jeres undervisning. Så hvis alle deltager, vil der være ca. 10 i hver af de tre grupper.

1. Jeg forestiller mig en fælles opvarmning af ca. 15 min.

2. Derefter fordeler I jer ved tre ”stationer”, hvor I afvikler jeres aktiviteter af 20-25 minutters varighed rettet mod den valgte målgruppe.

3. Grupperne roterer herefter, så de kommer rundt til alle tre stationer.

4. Afrunding med udspænding/ afspænding/ massage og eftersnak ca. 20 minutter.

I må bruge fredag og mandag morgen til forberedelse  CRN

Indhold, opgave og formål omkring given temaaktivitet

Temaforløb: Superliga (dansk den 5.11.14)

Indhold

I temaforløbet Superliga skal der etableres en ungdomsklub for drenge med indvandrerbaggrund. I skal profilere klubben, sammensætte aktivitetsprogram mv.

Konkret opgave

- lav en plakat for klubben, der rammer målgruppen - opret en hjemmeside - lav et aktivitetsprogram – brug syvkanten i forhold til nogle af aktiviteterne

Formål

At: - I får en fornemmelse af målgruppen, deres livsvilkår og livssyn - I tænker kulturmødet ud fra en professionel vinkel - I tænker, hvad begreberne omsorg og relation betyder i arbejdet med de unge med indvandrerbaggrund - I bruger ”det fælles tredje” som udgangspunkt for relations- og omsorgsarbejdet

Om "Det fælles tredje", relationsformer og omsorg

”Det fælles tredje”

Den danske psykolog og debattør Benny Lihme har udviklet teorien om ”det fælles tredje”.

“Det fælles tredje” opstår hvor to eller flere (op til 4-5 personer) er sammen om en aktivitet/opgave. Et af grundprincipperne i teorien er, at aktiviteten har begges interesse. Derigennem kan skabes et rum med mulighed for at der kan opstå et fællesskab. Den enkelte deltager kan her fremstå som såvel individ og som deltager i gruppen.

Det fælles tredje kan være katalysator for videreudviklingen i relationen.

”Det fælles tredje” på PAU13

 Hvad er specialpædagogisk arbejde?

Den socialpædagogiske opgave kan beskrives som brobygning mellem omgivelserne og den unge / voksne. Det socialpædagogiske arbejde tager sit udspring i hverdagslivet, relationer og omsorg.

Hverdagsliv begrebet er en måde at tale om livet, det almindelige, alt det vi foretager os uden at registrere det. Det at sætte hverdagslivet i centrum, gør den unge / voksne i stand til at forstå hverdagens betingelser og den unges / voksnes egen håndtering af disse betingelser.

Flemming Andersen beskriver i hovedtræk hvad relationsarbejde indeholder, han siger;

"Hovedformålet med det pædagogiske relationsarbejde er at etablere en produktiv og kvalificerende relation til eleven/ klienten. Alle andre "professionelle" vil kunne sætte andre operationelle formål med deres arbejde, men det pædagogiske arbejde har den kvalificerende relation som formål, mål og middel.

Det pædagogiske relationsarbejde må tage afsæt i den kendsgerning at de relationer som et barn normalt udvikler sig i og under, repræsenterer en bevægelse fra det jeg har kaldt en asymmetrisk (uafhængig) relation, over en symmetrisk (uafhængig) relation til en komplementær (gensidig) relation afbrudt af korte perioder af symbiotiske relationer"

Der er en dobbelthed i det at arbejde med relationer, jeg skal til hver en tid, give den unge / voksne muligheden for både at være autonom og afhængig, - at kunne tage styringen og kunne træde tilbage.

Det er vigtigt at anerkende magten som et grundvilkår i det pædagogiske arbejde. Jeg vedkender mig min magt i relationen og forvalter den ydmygt.

Omsorgsarbejdet er en betydningsfuld del af det socialpædagogiske arbejde. Med udgangspunkt i Per Nygren, kan omsorgen opdeles i tre forskellige former for omsorg.

Behovsomsorg: at drage fysisk omsorg for den unge / voksne er den mest basale form for omsorg, mad, søvn, struktur på hverdagen, hygiejne, tøj o.a. Hvis disse omsorgsbehov ikke bliver dækket bliver andre forsøg på at drage omsorg utroværdige.

Udviklingsomsorg: støtte den unge / voksne til at udvikle sig emotionelt, socialt, fysisk / motorisk og kognitivt

Opdragelsesomsorg: Den unge / voksne har, til tider behov for opdragelse i form af at lære hvordan man begår sig i sociale fællesskaber og hvordan man får tilfredsstillet egne sociale behov på en acceptabel måde. Jeg giver på bedst mulig vis den unge / voksne muligheder, skaber rammer for udvikling, sætter grænser og videregiver holdninger, normer og værdier som den unge / voksne kan bruge til at danne egne holdninger og værdier ud fra. Jeg er rollemodel og identifikationsobjekt.

Kilde: http://www.lotte-staal.dk/?Metode

Hvordan rammer vi målgruppen?

Målgruppeanalyse forud for fremstilling af plakater for Superliga

Nedenfor er der stillet et række brugbare og væsentlige spørgsmål, når man skal arbejde med målgrupper og målgruppeanalyse. Læs dem igennem og afgør i fællesskab, hvilke elementer, der er vigtige for succesen af jeres projekt at få afklaret.

Hjælpespørgsmål

1. Hvem er målgruppen?

Ex. Demografisk sammensætning. Er der væsentlige forskelle her indenfor?

2. Hvad er målgruppens forudsætninger?

Herunder eventuelle begrænsninger

3. Hvad er målgruppens relevansopfattelse, interesse og behov i forhold til kommunikationen?

Er der nogen barrierer, der afholder målgruppen fra at bruge kommunikationen efter intentionen?

4. Hvad er målgruppens præferencer, ønsker, smag?

5. Hvad er målgruppens erfaring med brug af lignende kommunikationsformer?

Fokus på målgruppen/målgrupperne:

Hvilke målgrupper ønsker I at komme i kontakt med, med jeres tilbud? Og hvorfor?

Hvordan ønsker I helt konkret at arbejde med tilbuddet i forhold til den aktuelle målgruppe?

Ved I præcis, hvordan I vil gøre tilbuddet relevant for målgruppen/målgrupperne?

Hvilket behov har målgruppen?

Kender I målgruppen godt nok?

Hvis nej: Hvordan kan I lære dem bedre at kende?

Hvilke dataindsamlingsmetoder vil det være relevant at tage i brug?

Er jeres tilbud ”sat op” i den bedste mulige kontekst i forhold til rammerne?

Se her hvad du skal tænke over, når du laver en plakat: http://www.photoshopguide.dk/lav-en-plakat-teori/

Hvorfor bliver man ond?

BØGER 11. NOV. 2012 KL. 20.40

Virkeligheden overgår fantasien i ny biografi om eksbandemedlem

Med sin journalistiske approach er Olav Hergels bog om tidligere bandemedlem Sleiman et stærkt vidnesbyrd i et samfund, hvor den videnskabelige litteratur på området er minimal.

EKSGANGSTER. Sleiman Sleiman var involveret i vold og bandekrig, fra han var 14 år. I dag rapper han. - Foto: Sophia Hviid

DEL

 

GEM TIL LISTE

 

BENNY LIHME

FAKTA

»Da skal man vælge livets storme for gravens stille ro«. Grundtvig, 1834

Den nu 30-årige Sleiman Sleiman opfatter sig selv som den slemmeste blandt de slemme i Greve-Hundige-områdets bandemiljø syd for København.

Og han modsiges ikke af de personer, som har været eller er tæt på ham, og som er væsentlige stemmer i Olav Hergels bog om og sammen med Sleiman.

Når Sleiman selv insisterer på, at han er ond, er det dels med baggrund i et tilbageblik på den tsunami af vold (trampe andre i hovedet, slag med baseballkøller, knivstikkerier, skyderier osv.), som han har stået for over en periode på 15 år, dels en refleksion over, hvad en ond far og et ondt liv har gjort ved ham.

I en moderat tone gør eksbandemedlemmet status over for journalisten og vennen (!) Olav. Selv om det muligvis ikke er alt, der er kommet med i denne volds status, er det mere end rigeligt.

Så rigeligt, at man som læser, sammen med forfatteren, må forbavses over, hvordan virkeligheden overgår fantasien.

Fra voldsoffer til gerningsmand 
Hergel er om nogen manden, der kan foretage denne sammenligning, eftersom han i romanform, den udmærkede ’Indvandreren’ fra 2010, har beskæftiget sig fiktivt med samme miljø som i bogen her.

Historiens – og det er storytelling, det her! – dobbelt tragiske scenario ligger i, at Sleiman kommer til Danmark i 1982 fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon til den ’arabiske landsby’ Askerød (1.500 beboere) i Hundige, hvor sladder og bagtalelse hersker familierne imellem, mens de unge på borgerkrigsmaner er i kamp med, ikke racisterne, men naboerne rundt om hjørnet.

Sleiman og familien er flygtet fra en stor krig, men familien selv er også krigsramt. En vanvittig far har forsøgt at dræbe hustruen og en datter og er kommet i fængsel og kan ikke i den tid banke sønnen.

LÆS OGSÅPerkerne mod white trash - når underklassen slås

Vold udenfor, vold indenfor – det er uhyrligt. Og resultatet er da også, at Sleiman fra at være voldsoffer selv bliver gerningsmand.

Fra en freelancepræget og impulsiv vold i 14-års alderen og frem til en mere kalkuleret vold, da Sleiman på et tidspunkt danner banden Bloodz og insisterer på, at alle medlemmer skal forpligte sig gennem blodet ved symbolsk at lade sig tatovere med bandenavnet.

Bogen beskriver disse processer detaljeret og nøgternt, det er mig bekendt første gang, bandekrigens anatomi fremstilles så sanseligt nærværende og konkret.

Rigtigt læst kan bogen bruges som en autoritativ advarsel til de unge, som er fristet af bandelivet

Benny Lihme

Olav Hergels store styrke er en særlig form for sociologisk lyttende journalistik. Ikke befamlende og heroiserende, som det er set i forbindelse med artikler og bøger om Hells Angels, men heller ikke moraliserende og afstandtagende.

Med Hergel viser det journalistiske approach stor styrke i et samfund, hvor den videnskabelige litteratur på området er minimal.

Sleiman og Bloodz-brødrenes mangeårige kampe med de ligesindede Black Cobra er ikke kun en ’rationel’ krig om narko markeder og penge. Netop gennem den sansenære journalistik og med Sleiman som kilde lykkes det at komme tæt på det kaos, som hersker både i og mellem banderne.

Ingen lykkelige slutninger, kun blod
Det er en verden, hvor lommeuld kan udvikle sig til vold, og hvor en person det ene øjeblik er ven, det næste fjende. Det er gruppen, når den er værst: I gruppen bliver de til nogle andre personer, som falder ned i udviklingstrin – infantile, modbydelige og brutale.

Bandekrigene synes med naturvidenskabelig lovmæssighed at være underlagt Newtons tredje lov om bevægelse: »for every action there is an equal and opposite reaction«.

Når netop Sleiman har været i stand til at medvirke til denne bog, er det ikke tilfældigt. Han er intelligent, skriver personlige sange og er en talentfuld rapper.

Og så har han, på forunderlig vis, i bandekrigens hede haft et godt øje til den danske normalitet. Dels gennem seriøse kærlighedsforhold til danske piger (med fortvivlede forældre), dels gennem et varmt mentorforhold til pædagogen Birger Mosholt.

Hvad kærlighedslivet angår, er det imidlertid en statsløs palæstinensisk kvinde, der i bogens sidste kapitel, ’Hanin og Sleiman’, er løbet af med den kvindekære eksgangster.

LÆS OGSÅOlav Hergel tabte til britisk bokser i Paris

Sleiman er ikke sikker på, at hans liv bliver langt. Undervejs i processen med bogen sender han en sms til Olav Hergel præget af den blodrus, han til tider synes at befinde sig i.

Ikke at han ønsker at dræbe, men at hans egen logik må føre til, at han selv bliver dræbt: »Går du af blodets vej, så findes du blod, og der findes ingen ære! Det er kun dræb eller bliv dræbt«. Og som det står fremhævet på bogens bagside: »I den verden, jeg kommer fra, findes der ingen lykkelige slutninger, kun blod«.

En dødsnærhed, som altså ikke længere kun hører bandelivet i Los Angeles til, jf. Leon Bings journalistiske klassiker ’Do or die’ om banderne Crips og Bloods.

Et stykke oplysende danmarkshistorie
Baggrunden for de dystre fremtidsudsigter har rod i de trusler på livet, som Sleiman er blevet udsat for efter, at han har forladt bandemiljøet.

Bandeexit er noget, som samfundet hilser velkomment, men som nogle bander modsætter sig med vold.

Måske er Sleimans fortid så stærk en del af hans nutid, at den vil forhindre ham i en ny fremtid.

LÆS OGSÅDansk krimi kan vinde stor fransk pris

Titlen, ’Men vi blev onde’, gør det nærliggende at tænke på Simone de Beauvoirs berømte sætning »Man fødes ikke som kvinde, man bliver det«. Hvordan Sleiman (måske) er blevet ond, er denne bogs meget personlige fortælling.

En fortælling, som bør finde mange læsere ikke på grund af sit sensationelle indhold, men fordi den er et stykke oplysende danmarkshistorie.

Rigtigt læst kan bogen bruges som en autoritativ advarsel til de unge, som er fristet af bandelivet.

Benny Lihme er forfatter og redaktør af Social Kritik.

Nedrivning af boligblokke i Gellerup

Se klip: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Oestjylland/2014/11/03/082228.htm

03.11.14 kl. 9.09

Nu bliver den første blok i Gellerupparken revet ned

Nedrivningen af den første af tre boligblokke i det udsatte boligområde, Gellerupparken i Aarhus Vest, begynder i dag. Nedrivningen skal være med til at gøre området mindre ghettopræget.

Profilering af Superligaklubben (dansklek. 5.11.)

Vi laver plakater og hjemmeside for Superligaklubben.

Kontaktstedet i Gellerup

Ungdomsklubben Kontaktstedet er et mødested for unge i Gellerup. Stedets brugere er drenge i alderen 14-24 år, med anden etnisk baggrund end dansk.

Kontaktstedet har i samarbejde med Unge4Unge desuden startet en ”Pigedag” i Kontaktstedet, hvor alle piger i alderen 14 – 25 år kan mødes til socialt samvær, fællesspisning og aktiviteter. Pigedagen er hver anden lørdag.

Kontaktstedet fungerer som et værested for de unge, hvor de selv er med til at skabe rammerne. Her er der mulighed for at være sammen med vennerne, men samtidigt også mulighed for at være sammen med voksne der vil dem og som kan fungere som rollemodeller og sparringspartnere.

Eksempler på aktiviteter:

• job- og uddannelsessøgning
• socialt samvær som f.eks. madlavning, snak, et spil bordfodbold, eller  udflugter ud af huset.

                                                  Kontakstedets koordinator Fadi Kassem

Bydelsportalen Gellerup

http://www.gellerup.nu/alt-om-gellerup/links/