Se her og få dig en oplevelse:
https://www.youtube.com/watch?v=a1gYj3KoUhc
https://www.youtube.com/watch?v=VBxuJI-dooc
https://www.youtube.com/watch?v=hS6xgiujt_g
https://www.youtube.com/watch?v=F4C4gqvuHf4
Kost, motion og psyke
tirsdag den 2. december 2014
mandag den 1. december 2014
Lommefilm om trivsel på SOSU-skolen
Vi arbejder med genren lommefilm og bruger http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning og http://www.storyboardthat.com som værktøjer.
Se evt. https://www.storyboardthat.com/portal/storyboards/kirsten-viborg/class-storyboard/test
Temaet i lommefilmene er trivsel på SOSU-stv.
Vi deler filmene med resten af skolen via QR-koder ophængt rundt omkring på skolen.
En smagsprøve på Aminas Breve
Uddrag
fra bogen: Aminas Breve af Thomas Bengtson
Kapitel 3
HOVEDBANEGÅRDEN SUMMER
AF mennesker, lugter af snavs, tis og røg. Her er flere folk nu, end
da jeg plejede at komme her. De hjemløse er blevet mere tydelige og
er i dårligere stand. Hovedbanegården var altid et godt sted at gå
hen når det regnede, eller hvis man ville møde nogen at dele en
joint med. Her kunne man sidde hele dagen og spytte i en kop kaffe
fra McDonald's. Og hvis man havde lyst til piller eller fed, kunne
man få alt nede på Istedgade. Jeg tog ikke meget af den slags, jeg
behøvede det ikke, jeg var let nok i hovedet i forvejen.
Jeg trækker kufferten efter mig, må gå uden om unge backpackere og folk med weekendtasker. Et par gange får jeg stukket en hånd i hovedet og bliver spurgt om penge. Jeg køber en pakke cigaretter i en kiosk på banegården. Min første smag af frihed bliver at slippe for det hjemmerullede helvede. Jeg kommer ud af banegårdens hovedindgang og går op mod Vesterbrogade. Jeg er ikke sikker på hvad for en bus jeg skal ha' og prajer en taxa. Jeg giver taxachaufføren adressen. Han er heldigvis ikke snakkesalig, passer bare sin kørsel. En stor fed fyr, vel i begyndelsen af halvtredserne, med en af den slags måtter med små trækugler på sædet. Ved siden af radioen har han et billede af en ung thaipige. Hun har en trøje på med røde og lyserøde striber og smiler til fotografen.
Jeg trækker kufferten efter mig, må gå uden om unge backpackere og folk med weekendtasker. Et par gange får jeg stukket en hånd i hovedet og bliver spurgt om penge. Jeg køber en pakke cigaretter i en kiosk på banegården. Min første smag af frihed bliver at slippe for det hjemmerullede helvede. Jeg kommer ud af banegårdens hovedindgang og går op mod Vesterbrogade. Jeg er ikke sikker på hvad for en bus jeg skal ha' og prajer en taxa. Jeg giver taxachaufføren adressen. Han er heldigvis ikke snakkesalig, passer bare sin kørsel. En stor fed fyr, vel i begyndelsen af halvtredserne, med en af den slags måtter med små trækugler på sædet. Ved siden af radioen har han et billede af en ung thaipige. Hun har en trøje på med røde og lyserøde striber og smiler til fotografen.
Jeg låser døren op og
slæber kufferten op af trapperne. Der er langt op, øverste etage,
penthouse. En dyr adresse på en sidegade til Trianglen. Jeg har ikke
set min storebrors lejlighed før. Han fik den efter jeg blev
indlagt. Han elsker sin lejlighed. Når han ringede på min
fødselsdag, fortalte jeg altid om den medicin jeg fik, og han om
hvad han havde købt af nye ting til lejligheden.
Han er i Bruxelles i øjeblikket og skal vist være der i et stvkke tid. Jeg ved ikke helt hvad han laver, det er noget med penge, og han rejser meget. Det var ikke nemt at få nøglerne ud af ham. Jeg måtte snakke med ham i telefonen flere gange før han gik med til det. Jeg fortalte ham hvor rask jeg var blevet, at jeg var næsten helt normal nu. Og at jeg virkelig havde brug for hans hjælp til at komme ud. Han spurgte om jeg ikke kunne bo hos mor, men jeg sagde det nok ikke var godt for hendes nerver, jeg har brændt hende af for mange gange. Og ligegyldig hvor normalt jeg opførte mig, ville hun pylre om mig til vi begge to blev vanvittige. Det måtte han give mig ret i.
Og jeg kørte på hans skyldfølelse. Jeg nævnte ikke at han kun har besøgt mig en enkelt gang i de fire år, jeg har været indlagt, men jeg kredsede om det, snakkede om ensomhed og trangen til at komme ud og se folk igen. Der skulle meget arbejde til, før hans dårlige samvittighed vandt over hans bekymring for lejligheden. Så sendte han mig nøglerne og tog til Bruxelles.
Petterson ved selvfølgelig ikke at min bror ikke er hjemme. Mit argument over for ham var netop at min bror vil kunne give mig den støtte og opbakning jeg har brug for. Petterson havde helst set mig overført til et af de der tossekollektiver. Jeg ved der ligger et ude i Rødovre, nogle autister, nogle velfungerende skizoer og nogle mentalt handicappede der bor sammen og er fælles om at købe røde pølser og pomfritter. Hvor der er opsyn, og hvor man sørger for at de vasker sig, spiser og får deres håndfuld medicin om dagen. Jeg ville ikke havne sådan et sted. Der ville være for mange spørgsmål, for meget kontrol. Og jeg ville ikke kunne klare at vågne op om morgenen ved at udviklingshæmmede Marianne gnider sit køn op og ned af mit sengetøj.
Til sidst købte Petterson den med den broderlige støtte.
Han er i Bruxelles i øjeblikket og skal vist være der i et stvkke tid. Jeg ved ikke helt hvad han laver, det er noget med penge, og han rejser meget. Det var ikke nemt at få nøglerne ud af ham. Jeg måtte snakke med ham i telefonen flere gange før han gik med til det. Jeg fortalte ham hvor rask jeg var blevet, at jeg var næsten helt normal nu. Og at jeg virkelig havde brug for hans hjælp til at komme ud. Han spurgte om jeg ikke kunne bo hos mor, men jeg sagde det nok ikke var godt for hendes nerver, jeg har brændt hende af for mange gange. Og ligegyldig hvor normalt jeg opførte mig, ville hun pylre om mig til vi begge to blev vanvittige. Det måtte han give mig ret i.
Og jeg kørte på hans skyldfølelse. Jeg nævnte ikke at han kun har besøgt mig en enkelt gang i de fire år, jeg har været indlagt, men jeg kredsede om det, snakkede om ensomhed og trangen til at komme ud og se folk igen. Der skulle meget arbejde til, før hans dårlige samvittighed vandt over hans bekymring for lejligheden. Så sendte han mig nøglerne og tog til Bruxelles.
Petterson ved selvfølgelig ikke at min bror ikke er hjemme. Mit argument over for ham var netop at min bror vil kunne give mig den støtte og opbakning jeg har brug for. Petterson havde helst set mig overført til et af de der tossekollektiver. Jeg ved der ligger et ude i Rødovre, nogle autister, nogle velfungerende skizoer og nogle mentalt handicappede der bor sammen og er fælles om at købe røde pølser og pomfritter. Hvor der er opsyn, og hvor man sørger for at de vasker sig, spiser og får deres håndfuld medicin om dagen. Jeg ville ikke havne sådan et sted. Der ville være for mange spørgsmål, for meget kontrol. Og jeg ville ikke kunne klare at vågne op om morgenen ved at udviklingshæmmede Marianne gnider sit køn op og ned af mit sengetøj.
Til sidst købte Petterson den med den broderlige støtte.
Jeg når op for enden af
trapperne og sætter nøglen i låsen. Jeg skræver hen over nogle
breve og tryksager og finder lyskontakten. Entreen er smal og holdt i
hvidt med et spejl i en stor stålramme. Døren til venstre fører ud
til et mindre toilet, måske et gæstetoilet. Jeg fortsætter gennem
entreen og åbner døren til stuen.
Jeg bliver stående i døråbningen og må indrømme at jeg er imponeret. Stuen er stor og i flere plateauer, to trin ned til dagligstuen. Rummet er domineret af sofaarrangementet. En stor lysebrun lædersofa og to lænestole i samme dyre læder. Arrangeret rundt om et sofabord i glas, med tre eksemplarer af Wallpaper bredt ud i en vifte. Gulvet er afhøvlet, og væggene hvide med forskellige tryk i stålrammer. Der hænger et B&O-anlæg på væggen og under det et stort sort fjernsyn af samme mærke. Lamperne er PH, nye PH-lamper, ikke nogle smadrede nogen klunset på en kommuneskole. Det eneste der umiddelbart ser tilfældigt ud, er tasken med golfkøller der står lænet op ad væggen.
For enden af stuen er der et stort vindue og en dør ud til altanen. Man må kunne se det meste af byen herfra.
I den modsatte ende af stuen er der to trin op til det åbne køkken. Det er holdt i hvidt og metal, med en stor flødefarvet espressomaskine og køleskab i børstet stål. Spisebord med plads til seks mennesker.
Jeg bliver stående i døråbningen og må indrømme at jeg er imponeret. Stuen er stor og i flere plateauer, to trin ned til dagligstuen. Rummet er domineret af sofaarrangementet. En stor lysebrun lædersofa og to lænestole i samme dyre læder. Arrangeret rundt om et sofabord i glas, med tre eksemplarer af Wallpaper bredt ud i en vifte. Gulvet er afhøvlet, og væggene hvide med forskellige tryk i stålrammer. Der hænger et B&O-anlæg på væggen og under det et stort sort fjernsyn af samme mærke. Lamperne er PH, nye PH-lamper, ikke nogle smadrede nogen klunset på en kommuneskole. Det eneste der umiddelbart ser tilfældigt ud, er tasken med golfkøller der står lænet op ad væggen.
For enden af stuen er der et stort vindue og en dør ud til altanen. Man må kunne se det meste af byen herfra.
I den modsatte ende af stuen er der to trin op til det åbne køkken. Det er holdt i hvidt og metal, med en stor flødefarvet espressomaskine og køleskab i børstet stål. Spisebord med plads til seks mennesker.
Alt er smukt, alt er
pænt, så pænt at støvet ikke har turdet lægge sig siden min bror
rejste. Alligevel står jeg der i døråbningen og er ved skide i
bukserne af skræk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver nødt til at
holde fast i dørkarmen for ikke at dratte om.
Så går det op for mig hvad der er galt. Det her er side 76 fra et eller andet livsstilsblad kopieret ned til mindste detalje. Der er ikke nogen mennesker der kan leve her. Man kan ikke spise kiks i sofaen eller gå rundt i joggingtøj om søndagen. Glasbordet har aldrig flydt med pizzabakker eller dåseøl. Det her er hvad indretningsarkitekter spiller pik til.
Så går det op for mig hvad der er galt. Det her er side 76 fra et eller andet livsstilsblad kopieret ned til mindste detalje. Der er ikke nogen mennesker der kan leve her. Man kan ikke spise kiks i sofaen eller gå rundt i joggingtøj om søndagen. Glasbordet har aldrig flydt med pizzabakker eller dåseøl. Det her er hvad indretningsarkitekter spiller pik til.
Jeg tager en dyb
indånding. Finder smøgerne frem og tænder en. Så begiver jeg mig
ned i stuen, skridt for skridt ned af trapperne og ud i rummet. For
hvert skridt tager jeg et hiv af smøgen, så dybt at det river i
lungerne, og puster røgen ud til alle sider, dækker så stort et
område som muligt. Jeg pisser mit territorium af. Jeg lægger mig på
knæ foran sofabordet og blæser røg ind under det, ser røgen bølge
frem under glaspladen. Jeg ryger i sofaen, i lænestolene, spilder
lidt aske på gulvet og lader det ligge. Ryger køkkenafdelingen til
med en ny cigaret, blæser røg ud over hans superellipsebord med
syverstolene rundt om og skodder i den store stålvask.
NB!
Kapitel tre står s. 20-23 i bogen.
OPGAVER:
Skriv et referat af teksten
Lav en foreløbig karakteristik af Janus
Beskriv miljøet
Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/aminas-breve-af-jonas-t-bengtsson
Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/aminas-breve-af-jonas-t-bengtsson
mandag den 24. november 2014
mandag den 17. november 2014
Oversigt over lektioner ved Kirsten
Lektionsplan for hold: |
PAU oktober 2014 |
Skoleper.: |
2 |
Fag: |
Dansk ogpædagogik |
Blog: |
moellehøj.blogspot.dk
kostmotionpsyke.blogspot.dk
detsansendemenneske.blogspot.dk
|
v.
Kirsten Viborg, kirsten.viborg1@skolekom.dk
Dato
|
Antal
lekt.
|
Undervisningsindhold
|
Forberedelse
/ afleveringer / bemærkninger
|
Tema
/ undervisningsforløb: Normalitet
og afvigelse
|
|||
31-10-14
|
6
|
Dansk: vi
ser filmen Tusindfryd.
Der laves
filmanmeldelser af Tusindfryd (film) med udviklingshæmmede som
målgruppe.
|
Dato
|
Antal
lekt.
|
Undervisningsindhold
|
Forberedelse
/ afleveringer / bemærkninger
|
Tema
/ undervisningsforløb: Kost,
motion og psyke
|
|||
05-11-14
|
6
|
Dansk:
vi læser artikel om stening af grise i Gellerup. Vi skriver breve
fra skolen til forældrene.
Vi
læser uddrag af selvbiografier af Janus Bakrawi og Olav Hergel.
Ser også en musikvideo med Hergel – også kendt som Sleiman.
Der
laves plakater for ”Superliga”. Endvidere skal der laves
aktivitetsprogram og hjemmeside.
|
|
11-11-14
|
4
|
Tema:
Færdiggørelse af plakater. Udfærdigelse af vision, mission for
Superlige.
|
Individuel
opgave udleveret
|
24-11-14
|
5
|
Tema:
præsentation / program til hhv. Vædderbo og Kontaktstedet
|
OBS:
klassemøde
|
Dato
|
Antal
lekt.
|
Undervisningsindhold
|
Forberedelse
/ afleveringer / bemærkninger
|
Tema
/ undervisningsforløb: Det
sansende menneske (fra 3.12.)
|
|||
02-12-14
|
6
|
Dansk:
udleverer Aminas Breve
Vi
arbejder med genren lommefilm og bruger http://www.storyboardthat.com som værktøj samt
http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning Se evt. https://www.storyboardthat.com/portal/storyboards/kirsten-viborg/class-storyboard/test Vi skriver præsentationer til praktiksted. |
|
10-12-14
|
4
|
Tema: Det sansende menneske.
GRAMMATIK OG STAVNING |
|
15-12-14
|
6
|
Tema:
|
|
16-01-14
|
3
|
Dansk:
|
|
19-01-14
|
5
|
Dansk:
|
|
20-01-14
|
6
|
Dansk:
|
Valgfaget
specialpædagogik i perioden 8.til 14. januar 2015.
onsdag den 12. november 2014
mandag den 10. november 2014
Etablering af klubben
1. Vision
(Dannelsesmålet)
(Klubbens opgave / mission)
2. Rammer
3. Målsætninger
Klubben skal sørge for, at den udfører arbejdet med udgangspunkt i nedenstående målsætninger:
Der arbejdes med følgende målsætninger:
1. Målsætning: Klubben er et lærings- og udviklingssted, som ruster større børn og unge til
livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, og ved at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse og job.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
2. Målsætning: Klubben er et attraktivt møde - og aktivitetssted for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
3. Målsætning: Klubben udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
4. Målsætning: Klubben giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
(Dannelsesmålet)
(Klubbens opgave / mission)
2. Rammer
3. Målsætninger
Klubben skal sørge for, at den udfører arbejdet med udgangspunkt i nedenstående målsætninger:
Der arbejdes med følgende målsætninger:
1. Målsætning: Klubben er et lærings- og udviklingssted, som ruster større børn og unge til
livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, og ved at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse og job.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
2. Målsætning: Klubben er et attraktivt møde - og aktivitetssted for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
3. Målsætning: Klubben udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
4. Målsætning: Klubben giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.
Klubben opfylder denne målsætning ved blandt andet:
Abonner på:
Opslag (Atom)